Stine Mai Designs
Cart 0
HJEM INFO SHOP CLASSES CUSTOM ORDERS
Cart 0
HJEMINFOSHOPCLASSESCUSTOM ORDERS
Stine Mai Designs

PROGRAM

.

Lørdag d. 9. maj 2026 kl. 10 - 14.30 / Introduktion til glassets natur og brug af værktøj, herefter fremstilling af glasværk - der kan vælges mellem 2-3 af mine forberedte designs.

.

Kurset er en spæd introduktion til Tiffany glasteknik.

Vi går processerne igennem fra start til slut og fremstiller et værk som er tilpasset den tid vi har til rådighed.

Bemærk, at der på kurset her ikke er mulighed for at fremstille eget design, færdighederne du tilegner dig danner til gengæld grobund for, at du kan arbejde videre på egen hånd.

Hvis du har deltaget på ét af mine kurser før, anbefales det, at du ikke melder dig på kurset her, men i stedet på det udvidede kursus, hvor formen er friere, og du kan fortsætte fra hvor du slap.

____

  • Prisen er for 1 deltagende.

  • Egnet fra 16 år og opefter.

  • Kurset afholdes i Esromgade 12, kælderen, Nørrebro

._________________________________________________________________________

.

.

TILMELDING

.

Tilmelding foregår ved at sende en e-mail til stine@stinemaidesigns.dk.

Skriv TILMELDING i emnefeltet, og oplys navn, adresse og telefon-nummer.

Tilmelding bekræftes på e-mail og en faktura vedhæftes - faktura bedes betalt samme dag som udstedt for at sikre plads på kurset.

Bemærk at tilmelding og betaling er bindende og refunderes ikke.

Skulle kurset ikke blive oprettet grundet manglende deltager-antal, eller af uransagelige årsager blive aflyst, forsøges en om-booking, eller det fulde beløb tilbagebetales.

.

_________________________________________________________________________

.

.

.BESKRIVELSE

.

Kurset er en smagsprøve på Tiffany glasteknik, hvor forskellige stykker glas loddes sammen til et hele, og udgør et dekorativt element der lever med lyset og omgivelserne.

.

Teknikken har en lang historie med omfattende traditioner, kurset er en spæd indgang til processerne bag, og danner grobund for fordybelse, og forståelse for processerne fra start til slut, herunder skæring af glas med håndholdt diamantskærer, tilpasning af form med slibesten og diamantsliber, foliering af glas med kobberfolie, lodning af glas-dele, og til sidst finish og ophæng.

.

Jeg stiller min mangeårige erfaring og redskaber til rådighed, og du fremstiller et glasværk i valgfrit glas fra det udvalg af glas jeg benytter i værkstedet.

.

Kurset er for dig der har lidt eller ingen kendskab til glasskæring, og for alle der vil prøve kræfter med et udfordrende og fascinerende materiale.

.

Der er plads til maks 5 deltagende.

Kurset gennemføres ved 4 tilmeldte.

.

.

.

SUNDHED

.

Grundet de kemiske processer, anbefales det ikke gravide og ammende at deltage.

Vær opmærksom, og giv gerne pladsen videre ved sygdom eller begyndende sygdom af hensyn til de andre deltagende.

.

.

PRAKTISK

.

Der vil være kaffe og te til rådighed + plaster til fingrene :)

.

.

Dele af processen kræver at vi laver gennemtræk for et bedre indemiljø, tag varmt tøj med, og ikke-syntetisk tøj egnet til værkstedsarbejde.

Bær lukkede sko af sikkerheds-hensyn.

.

.

SOCIAL ERKLÆRING

.

Det er mit erklærede mål at værkstedet er et sikkert sted for alle, uanset identitet, baggrund, eller udfordringer.

Er der noget du er usikker på, eller mener jeg bør vide på forhånd, er du velkommen til at række ud.

stine_mai_113 web.jpg
001.jpg
20230909_133421 1.jpg
stine_mai_399 web.jpg
 
 
 
OMKONTAKTPrivatlivspolitik